tirsdag den 2. oktober 2012

A LITTLE BIT OF LUXURY

Hej søde læsere!

Jeg er ved at løbe tør for basics at dele med jer, så nu er vi nået til det sjove - nemlig en masse lækre produkter og looks jeg vil vise jer!

Jeg elsker at prøve nye produkter og mærker af, også selvom det af og til er i den lidt dyrere ende.
I min lokale Matas faldt jeg over deres stander med Shiseido-produkter. Som navnet nok afslører, er det er japansk kosmetik- og beauty-mærke, og det ligger i den lidt mere pricey ende i forhold til for eksempel GOSH og Max Factor osv.
Jeg vil idag vise jer to lækre øjenskygger fra dette mærke. Jeg kan desværre ikke huske prisen eller finde den på Matas' webshop, så der må I selv researche ;-)


IMG_5165_zpscd10cf2dIMG_5185_zps26a8ffaf
De to jeg har hedder H1 Goldlights og H6 Violet Visions. Allerede nu er I sikkert ikke i tvivl om hvilke farver de er, vel?
Indpakningen er super lækker og stilet. Der følger en lille applikator med, som selvfølgelig også er fint pakket ind i sit eget etui, og jeg synes det oser af luksus!

IMG_5167_zpsf784192b
Her ser I det fulde indhold af indpakningerne.
Selve øjenskyggen kommer i en fin lille krukke, og på låget til krukkerne går designet fra æsken igen - hvor stilet er det lige?!
Igen ser det bare pisselækkert og luksuriøst ud, og det er helt klart et plus i min bog!

IMG_5180_zps7aeb8ebf
Selve øjenskyggerne er lidt sjove - de er nemlig creme-baserede, men når først de kommer på, ligner de helt almindelige pudder-baserede skygger! De klumper ikke sammen i folderne i øjenlåget som andre creme-baserede skygger, hvilket igen er hamrende luksus, for det er et af de største problemer med mange creme-øjenskygger.

IMG_5179_zps9ca792cf
Selvfølgelig skal I også lige se farverne in action! Violet Visions til venstre, Goldlights til højre.
Hvor lækre er de lige?!

Alle fortjener lidt luksus i hverdagen - og din makeup er et godt sted at starte.

Hvad siger I, søde læsere - hvad er jeres yndlings-luksusprodukt?
Og er der noget specielt I har lyst til at læse om, eller nogen spændende looks I synes jeg skal prøve af?

1 kommentar:

  1. jeg tror at maybelline color tattoo fortjener en chance i forhold til dem. De er virkelig også gode, og er så flotte :) koster lige nu omkring de 60. er tilbud på dem.

    SvarSlet