onsdag den 26. december 2012

CHECKING IN

Godmorgen søde læsere - overlevede I juleræset?

Jeg er langsomt ved at få inspirationen tilbage - bl.a. lagde jeg juleaften en super fin makeup, som jeg gerne vil dele med jer og lære jer at lægge. Desuden fik jeg den fineste neglelak, som det kribler efter at vise jer sammen med 5 smukke lakker, jeg købte først på måneden.

Som I kan se, er det ret tidligt (især når jeg normalt er B-menneske med stort B), og jeg tror dagen idag bliver lang - jeg lider i perioder af søvnløshed, hvor jeg maks får 3-4 timers sammenhængende søvn, og i nat har jeg altså slet ikke sovet - så dagens julefrokost må nok klares med en gedigen gang Red Bull. Om ikke andet, så glæder jeg mig til en ordentlig omgang hygge - og i mellemtiden vil jeg så drikke mig en kop kaffe og forkæle min hud lidt inden den virkelige verden kalder.

Møs!

søndag den 9. december 2012

Verdens værste blogger -det er mig.

Jeg er syg igen / stadig, og sover konstant fordi jeg simpelthen er så træt. Desuden er lyset i min lejlighed kun rigtig god til billeder meget få timer om dagen, og så er her konstant koldt - jeg skal have MINDST to lag tøj på for ikke at fryse ihjel. 

Jeg er ikke død endnu - ikke fysisk, ihvertfald - men der går nok lidt før der kommer nye indlæg. Jeg har en del jeg gerne vil vise jer, men min hjernefunktion er så nedsat i øjeblikket at jeg på ingen måde magter at blogge hver dag.

Jeg håber I kan bære over med mig!

/Maria