ABOUT

Hvem er jeg?

Hej. Jeg hedder Maria, er 22 år gammel og født og opvokset i Næstved. Jeg lever og ånder for alle former for kreativitet. Jeg spiller musical i gruppen Sceptor i Næstved og leger en masse teaterlege med andre unge i teatergruppen PROFILER. Jeg har altid spillet musik og sunget. Jeg elsker at tage billeder. Jeg er skabsforfatter og elsker at udtrykke mig og mine tanker gennem semi-snørklede fraser.
Så hvorfor en blog om makeup?

Jeg er en inkarneret girly-girl. Jeg elsker kjoler, høje hæle og selvfølgelig makeup. Jeg har flere gange haft en semi-panisk veninde i røret der har manglet gode råd eller ligefrem har bedt mig lægge deres makeup. Jeg elsker at se folk stråle når de ser sig selv i spejlet bagefter og det ekstra det giver deres udstråling at vide, "Hold kæft hvor er jeg godt ud!"

Allerede i starten af mine teenage-år fik jeg åbnet øjnene for de muligheder der gemmer sig i makeuppens verden. Dengang var det via små workshops (i mangel af et bedre ord) med Judy, og omhandlede det helt simple - plukning af øjenbryn, scene-makeup og lignende. Siden fik jeg blod på tanden og ledte selv efter videoer på bl.a. YouTube, hvor en masse dygtige mennesker viste mig hvordan man kan lege med farver, udtryk og så meget andet gennem en masse forskellige looks. Så mange mennesker har inspireret mig gennem tiden, og hvis jeg skulle nævne dem alle ville jeg glemme halvdelen i farten.

Derfor - velkommen til PRIME TIME TINT - bloggen om makeup, drevet af en makeup entusiast.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar