Så er der et par long overdue billeder fra mit og Caspers andet photoshoot, som selvfølgelig involverede vild og lækker makeup!
Casper har haft dem en tur gennem Photoshop og lagt nogle lækre effekter på, men selv som rå-billeder er de vildt lækre.
De er taget i Næstved midt om natten (bortset fra billede 3, som er taget indendørs), og vores eneste lyskilde var blitzen fra kameraet. Sammen med vores gode ven Martin, der stod bag kameraet, er det blevet til nogen ret lækre billeder!
Det er halvnøgent, det er bizart - og det er fedt.
De øverste to billeder har Casper haft igennem Photoshop. De to nederste er rå-billeder, mest for rigtig at kunne vise jer makeuppen.
Caspers makeup udsprang af en idé i hans hoved, og derefter blev de buskede øjenbryn og konturlinjerne tilføjet af undertegnede for at hans ansigt ikke skulle forsvinde sammenlignet med farverne. Det var især en udfordring at sminke hans øjenbryn så tykke og buskede - men det var en fed og sjov udfordring, og nu har jeg det i makeup-baggagen. Selve farverne var ret sjove at lægge - flaskegrøn og hotpink er sjove at lege med sammen!
Min makeup er inspireret af Kat von D. I nogle afsnit af LA Ink har hun haft et smokey eye i brune toner og et smokey eye i farver, fx blå. Dette synes jeg er et vildt fedt og modigt look, og det passede perfekt til dette shoot. Derfor har jeg det gyldne smokey-look på højre øje og det mere "pangede" i hotpink og sort på venstre øje. Derudover har jeg nogen lækre falske øjenvipper på for at gøre looket mere dramatisk.
Hvad synes I? Nu er det jo anden gang der kommer shoot-billeder, og sidst blev det taget godt imod, så lad mig endelig høre hvad I synes!


Ingen kommentarer:
Send en kommentar